Hvem er Uma Vida?
Hvem er Uma Vida?
Bag Uma Vida står jeg, Maria Kofoed-Pedersen.
Jeg er kvinde, sygeplejerske, jordemoder, kone, Mor (til 3), iværksætter og mange andre ting.
Allerede da jeg blev mor til vores tvillinger i 2014, begyndte jeg at gå op i, hvilken kvalitet stofbleer havde. Jeg fandt nemlig hurtigt ud af, at der var stor forskel på, om man købte billige stofbleer fra det lokale supermarked, der var enkeltvævet og ikke-økologiske. Eller om man købte lidt dyrere, dobbeltvævede og 100% økologiske stofbleer.
Jeg havde, mens jeg var gravid købt mange stofbleer i virkelig dårlig kvalitet. Og efter få vaske var de knastørre og stive. Og dem brugte vi på puslebordet og som gylpeklude. Jeg havde også investeret i nogle få stofbleer af god kvalitet, som ikke på samme blev tørre og stive. Først troede jeg det havde noget at gøre med vaskemiddel eller måden de blev vaske på, men det fandt jeg ud af, at det ikke var.
Det blev startskuddet til en længere rejse, hvor jeg gik fra at være nysgerrig på stofbleer og nørde kvalitet, til at jeg begyndte at undersøge markedet, tage på messer, snakke med forhandlere, læse om økologisk bomuld og GOTS-certificering.
Jeg drømmer stadig om, at Uma Vida bliver kendt for at have de bedste stofbleer på markedet og til en fornuftig pris, så alle kan være med, og så man som mor og far ikke skal købe en masse stofbleer af dårlig kvalitet, men vælge kvalitet og økologi som holder til barn nr 1 og 2 og 3 og…..